- Godt nytåraf admin
Kære alle i Motor Sport Sønderjylland
Sidder lige her igen på årets sidste dag og funderer over, hvorledes 2025 er gået.
Og ved I hvad? Jeg synes det har været et rigtig godt sportsår i vores ”brance” selvom vi efterhånden er en lidt (eller meget) jaget race.
Men når jeg kigger tilbage på 2025 så er jeg helt sikker på, at vores sport er kommet for at blive – også i disse elektrificerede tider.
Jeg synes vi bliver bedre og bedre til at sige: ”vi” i stedet for ”mig” og det tror jeg er en rigtig sund tilgang til den temmelig urolige verden, vi er en del af.
Vi har rigtig mange aktive kørere og vi har heldigvis også mange aktive officials i de forskellige afdelinger af klubber – og vi er jo afhængige af hinanden. Ingen kan undværes og sådan skal det også være.
Så jeg er fortrøstningsfuld og ser frem mod 2026 med masser af ny energi og glæder mig til at se jer alle sammen i 2026-sæsonen.
Jeg ønsker Jer alle et godt helbred, et sjovt 2026 med masser af sammenhold og ikke mindst et rigtig godt racer-år med mange sjove timer.
SÅ DERFOR: RIGTIG GODT NYTÅR TIL JER ALLE !!!
- Referat fra bestyrelsesmøde den 15.11.2025af admin
Referat fra bestyrelsesmøde den 15.11.2025
Afbud fra Brian, Gudrun og Kim
- Godkendelse af dagsorden. Godkendt
- Godkendelse af seneste mødereferat. Godkendt
- Debat omkring kommende Repræsentantskabsmøde i DASU-regi herunder
3a Indkomne forslag.
Forslag gennemgået. De fleste er administrative rettelser, som vi stemmer for.
Usikkerhed om forslaget vedr. Licensbetaling, som der vil blive spurgt ind til.3b DASU regnskab.
Enkelte spørgsmål til regnskabet, som Diana vil spørge ind til
Karin og Diana deltager i Repræsentantskabsmødet (det skal DASU nok blive glade for)- Lidt beskeder fra gokartbanen – der er åbenbart problemer med at der ikke er træningsledere til stede i de tidsrum, hvor der officielt køres træning.
Vi afventer en tilbage melding fra Hans-Jørn. Vi vil Holde møde med træningslederne i begyndelsen af det nye år.
Klubben har fortsat underskud på Go cart og vi vil gerne mødes med driftsforeningen. - Årets officialafslutning: jeg har lænet mig godt tilbage i arbejdet med at arrangere denne dag -og det har været SÅ RART. – der er lavet en rigtig flot dagsorden og der er gang i arbejdet – alle officials er indkaldt pr mail til denne dag.
Årets official bliver kåret til generalforsamlingen. Opslag lægges på Facebook.
- Årets Bingo-banko eftermiddag. Også her er jeg sluppet billigt, så jeg regner med, at det har Diana, Pia og Lisbeth helt styr på. Jeg har sat indbydelsen på vores hjemmeside og en henvisning på fb – så kan alle vore medlemmer læse det her.
Der er styr på det.
- Næste mødedato. Det skal nok være ca. midt i januar, så vi kan få lavet invitation til næste års Generalforsamling, der skal offentliggøres senest 20 dage inden afholdelsen og skal være i februar.
Søndag den 18.januar kl 10 hos Diana i Broager
Generalforsamling afholdes på Holbøl den 26.2.2026
- Eventuelt.
Ønske om en årskalender. Sættes på mødet i januar.
- 1. søndag i adventaf admin
Så nåede vi til 1. søndag i advent – så stilheden er ved at lægge sig ligeså stille over motorsporten nu, hvor vi går vinteren i møde.
Derfor lige denne lille hilsen fra mig til alle i klubben med ønsket om en dejlig 1. søndag i advent samt en rigtig god december måned 2025.
Arbejdet i MSS er dog ikke gået i stå – i går havde vi årets Bingo-Banko eftermiddag for alle medlemmer i MSS med flotte præmier til dem, der vandt.
Diana og Pia havde lavet de skønneste ”kurve” med masser af gode sager i, Mette havde lavet meget smukke dekorationer og Jette havde bagt til vores kaffe – så stor tak til dem og en stor tak til vores sponsorer, der også er med til at gøre eftermiddagen ekstra hyggelig.
Og vi havde en dejlig eftermiddag, hvor mange vandt virkelig fine før-jule-gaver – og et par stykker fik rigtig meget med hjem. Så det var helt som det skulle være.
Rigtig god 1. søndag i advent til jer alle.
Mange hilsner fra Karin

- Hvem skal været årets official ?af admin
Hvem er det der gør, at en blæsende regnvejrsdag er til at holde ud ?
- en som altid møder op
- en som giver et ekstra smil
- som lige strækker sig lidt længere, for din og andres skyld
- Indstilling med navn og begrundelse sendes til Karin senest d. 9. januar på mailadressen: Karin@padborgpark.dk
Årets official 2025 bliver afsløret på M-S-S generalforsamling i februar
- Bingo-Banko eftermiddagaf admin
HALLO HALLO ALLE MEDLEMMER AF MOTOR SPORT SØNDERJYLLAND.
Igen i år skal vi da til:
Vi afholder bingo-banko eftermiddagen den:
29. november 2025 fra kl. 14.00 og indtil alle gevinster er vundet.
Så sæt x i kalenderen allerede nu.
Igen i år har vi samlet nogle meget flotte gevinster, så mon ikke en eller flere kan være så heldige at de løber med nogen af disse præmier – måske er der en julegave iblandt gevinsterne.
Så kom og vær med:
Vi mødes i lokalet på 1. sal på Padborg Park
Og MSS er – som vi plejer – vært ved en kop kaffe/1 sodavand med lækkert hjemmebag.
Venlig hilsen Bestyrelsen i Motor Sport Sønderjylland.






